Et bestemt personlighedstræk er afgørende for din succes i livet, og ungdommen ser ud til at miste det

Det er et af de fem kernetræk ved vores personlighed og kaldes ofte for en decideret superkraft. For det kan være altafgørende for din succes i livet – lige fra din karriere til, om du får stabile og varige venskaber. Men nu ser det ud til, at det helt centrale personlighedstræk er på kraftig retur. I hvert fald i den amerikanske befolkning og især blandt de yngre. Det fremgår af grundige analyser i den store og internationale avis Financial Times. Det er samvittighedsfuldhed, vi taler om. Eller rettere mangel på samme. Men hvad er et samvittighedsfuldt menneske? Det indebærer især, at man er pligtopfyldende, pålidelig og organiseret – hvilket på den lange livsbane rummer enorme fordele. For ifølge psykologiske analyser ser samvittighedsfulde mennesker generelt ud til få større succes med deres karrierer, de gennemgår færre skilsmisser, og de lever længere. Men i dag kan færre end 30 procent af amerikanere mellem 16 og 39 år hævdes at være decideret samvittighedsfulde. De er snarere upålidelige. Det er et fald på næsten 20 procentpoint på ti år. Også i aldersgruppen 40 til 59 år ser man et ret markant og løbende fald, mens omkring halvdelen af de plus 60-årige amerikanere kan hævdes at være samvittighedsfulde – en andel, der har ligget nogenlunde stabilt i de seneste ti år. Også omfanget af venlighed eller »behagelighed« ser ud til at være kraftigt faldende blandt de yngre, mens neuroticisme eller oplevelsen af at være overmandet af negative følelser omvendt er stigende hos de 16 til 39-årige. Det fastslår Financial Times ved at grave dybt i data fra den omfattende Understanding America-undersøgelse, der er baseret på løbende svar fra et internetpanel bestående af 20.000 repræsentativt udvalgte amerikanere. Ifølge avisen peger forskning på, at fordelene ved at være samvittighedsfuld vokser med alderen. Det er umiddelbart let at forstå hvorfor. For vi lever i en verden, der i stigende grad er fyldt med digitale fristelser: Sociale medier, lokkende reels på mobilen, porno, online gambling, streaming af uendelige tv-serier – og for den sags skyld fastfood og ultraforarbejdede fødevarer. Alle dette har ledt til det, som Financial Times beskriver som en »eksplosion i distraktioner«, hvilket kan gøre det vanskeligere for den enkelte at lægge planer, opfylde pligter og i det hele taget gennemføre fastlagte opgaver. Kort sagt: At være samvittighedsfuld og leve et sundt og velorganiseret liv. Det kan føles uoverkommeligt at lave sine lektier eller udføre en arbejdsopgave, når distraktionen ligger et fingertryk væk på mobilen. Og når der er kortere til chipsposen end ud til grøntsagerne og de brune ris i køkkenet. Tilmed er der risiko for, at udviklingen kan forværres af den såkaldte generative kunstige intelligens, hvor man med en instruks eller to på for eksempel ChatGPT kan få lavet sine lektier eller udføre (visse) arbejdsopgaver stort set uden at sætte hjernevindingerne i sving. Men omvendt – hvis samvittighedsfuldhed er karakteristisk for din personlighed – kan du modstå fristelserne. Hvilket på den længere bane er sundt for både din økonomi, din sundhed og dine relationer. »Oplagt hypotese« Professor og leder af TrygFondens Børneforskningscenter under Aarhus Universitet Simon Calmar Andersen er enig i, at samvittighedsfuldhed ser ud til at have stor betydning, herunder for, hvordan man klarer sig i skolen. »Det er en oplagt hypotese. Der er mange ting, der kræver øvelse og disciplin, før man bliver god til det, og det bliver sjovt. Det gælder uanset, om vi taler om matematik, læsefærdighed, fodbold eller klaverspil,« forklarer han. Til gengæld har professoren ikke en oplagt forklaring på, hvorfor især amerikanske unge efter alt at dømme er blevet væsentligt mindre samvittighedsfulde – eller om en lignende tendens også ses herhjemme. Dog peger han på en nylig rundspørge fra Danmarks Lærerforening blandt ledere af danske børnehaveklasser. Ifølge undersøgelsen har børnehaveklasseelever i de senere år fået sværere ved at tage hensyn til hinanden, håndtere konflikter, modtage en fælles besked og vente på, at det bliver deres tur. Hele to ud af tre børnehaveklasseledere svarer, at børnene er mindre klar til at starte i børnehaveklasse sammenlignet med for fem år siden. I den forbindelse siger børnehaveklasseleder Dorthe Clausen fra Viborg til DR: »Børn er mindre sociale. De har svært ved de der sociale relationer, når man skal opbygge et fællesskab i en børnehaveklasse.« Simon Calmar Andersen advarer imidlertid mod entydigt at skyde skylden på eksempelvis skærme og andre moderne fristelser. »Ældre generationer har altid oplevet unge mennesker som umulige. Samtidig kan man nemt se faresignalerne, og i dag er mange forældre opmærksomme på at begrænse skærmtiden,« siger han. Samtidig fastslår han, at »juryen er ude«, hvad angår risikoen ved sociale medier: »Nogle får et afhængighedslignende forhold til sociale medier, og det er især der, man ser problemerne. Men hvis man tilhører en minoritet, for eksempel en seksuel minoritet, eller bare bor i en lille landsby, kan sociale medier være positive og medvirke til at skabe en fællesskabsfølelse.« På samme måde er han ikke entydigt bekymret for, at kunstig intelligens (ai) vil forværre problematikken. »Men der er nok en risiko for, at kunstig intelligens i højere grad vil dele befolkningen op i et A- og et B-hold,« siger han. A-holdet vil bruge ai til at forbedre et stykke arbejde, de selv har gjort, mens B-holdet vil anvende ai til stort set hele arbejdet. Men uanset hvad er alt håb ikke ude for vores personlighed i kraft af hyperengagerende og stadig mere digitale medier. I modsætning til vores genetiske arv er vores personlighedstræk i vid udstrækning formbare. Hvis vi som unge har en tendens til at springe over, hvor gærdet er lavest, kan man med bevidste strategier skifte kurs – og få et rigere og sundere liv. https://www.berlingske.dk/videnskab/et-bestemt-personlighedstraek-er-afgoerende-for-din-succes-i-livet-og